Modersmål – gruppe B – december 2012

Tekstproduktion på tværs af grænserne

Modersmål B_3
Eleverne er i fuld gang med at give respons på hinandens tekster og besvarelser.

To 8. klasser og en 7. klasse har kørt et samarbejde, hvor de har læst, analyseret, givet respons samt produceret egne kortprosatekster.

Af Esengül Erbas, lærer på Absalons Skole (DK).

8.c på Absalons Skole i Danmark har sammen med en 7. klasse på Kjølberg Skole i Norge og en 8. klasse på Kapareskolan i Sverige samarbejdet om et kortprosaforløb på Wikispaces. Projektet indebar at udvælge 2 kortprosatekster fra hvert land, læse og indtale eget lands tekst for derefter at analysere og bearbejde teksterne i grupper. Efterfølgende var der tid til respons på bearbejdelsen og skrivning af egne kortprosatekster.


De tre landes udvalgte tekster, som eleverne har arbejdet med i grupper på tværs af landegrænserne.

Det er klart sjovere end normal undervisning, selvom meget af det man laver, er det samme. Men her kan vi styre det selv, og man laver klart noget mere, da man ikke vil fremstå som en, der ikke laver noget« – udtaler en af de danske elever.

»Norsk er klart mere forståeligt end svensk«

Den mundtlige dimension i projektet fik et centralt formål, da alle grupper skulle indtale eget lands tekst. For at lette forståelsen, var det vigtigt, at oplæsningen var tydelig og velartikuleret – dermed fik tydelighed i udtale og artikulation et stort formål. For at kunne forstå de svenske og norske tekster tog eleverne flere hjælpemidler i brug, men de fandt hurtig ud af, hvad der kunne bruges til at oversætte. Det at læse og forstå en skreven tekst var lettere end at lytte og forstå den.

»Vi er blevet bedre til at forstå norsk og svensk, fordi vi arbejder intenst og koncentreret omkring sproget. Norsk er klart mere forståeligt end svensk«, udtaler flere af eleverne i 8.c.


På projektets Wiki Moder B blev der delt filer i forskellige formater.

 Metabevidsthed

Grupperne producerede egne kortprosatekster ud fra en fælles nordisk genreforståelse. Bestemte kriterier var udgangspunktet for at give respons på hinandens tekster. De danske elever mente klart, at det var nemmere og mere meningsfyldt at give og få kritik af folk, man ikke kendte.

»Vi er blevet bedre til at give positiv og seriøs kritik. Mange af de svenske og norske elever var gode til at give konstruktiv kritik, som vi kunne bruge – også selvom nogle af dem var yngre end os«, var en af grupperne klart enige om.

Og en anden gruppe tilføjede:

»Kritik kan virke for personligt, når det kommer fra ens klassekammerater. Men kritikken tages mere seriøst, når det er fra andre. De tænker ikke på, hvem man er som person, men vurderer én ud fra det arbejde, man har udført.«

Fra lærerens side var der klart enighed om, at eleverne gjorde mere ud af den respons, der blev givet til hinanden. De blev mere metabevidste omkring deres egen analyse og begyndte at forholde sig anderledes til den.

Hvis du har spøgsmål, er du velkommen til at kontakte Esengül Erbas på eser@solutors.com

Reklamer